Kronisk lidelse i familien og mindfulness
At få diagnosticeret en kronisk lidelse vil for de fleste mennesker ændre tilværelsen radikalt. Måske er lidelsen kommet snigende, måske mere pludseligt. Uanset vil mange antageligt kunne relatere til, at der bliver tale om et liv -før og efter – diagnosen.
Når man får en kronisk lidelse, kan livet ændre sig på mange parametre; fysisk, mentalt, socialt og emotionelt. Reaktionen vil som oftest også være afhængig af, om det er et barn, en ung eller voksen, der får diagnosen. Men et er sikkert – det er ikke kun ’patienten’ i familien, der bliver ramt. Det gør alle de nærmeste pårørende i familien. Det vil sige, at hverdagen ikke bare ændrer sig for den, der har fået en diagnose men også for de nærmeste familiemedlemmer. Med en kronisk lidelse, kan der være ny hensyn at tage og begrænsninger som alle skal vænne sig til. Aktiviteter, samvær og ting man før tog for givet, er ikke længere givet. Hverken hvis du er forælder eller barn / søskende i familie, der lever med en kronisk lidelse. Det er ikke bare noget man som patient og familie skal vænne sig til – det kan også tage tid for venner at forstå og kan være svært at forklare.
I nogle tilfælde er man tvunget til at leve lidt anderledes. Tage højde for den kroniske lidelse som må prioriteres og nødig skal dominere hverdagen, men til tider alligevel kommer til det. Det handler derfor om at finde en balance og finder metoder, herunder mindfulness, der kan gøre det bare lidt lettere at leve med og favne de omstændigheder, der nu er en del af hverdagen.
“The flower that blooms in adversity, is the most rare and beautiful of them all”
– Fa Zhou, Mulan
Mindfulness er et trygt rum for børn, unge og/eller forældre der lever i en familie med kronisk lidelse. Gennem mindfulness og mindful aktiviteter, der tilpasses alder, støtter jeg gennem et trygt rum, til blot at være. Med alt hvad man rummer. Det vil sige, at barnet/du ikke skal gøre noget på en bestemt måde, ikke tænke på en særlig måde – der er plads til alle følelser og tanker.
Vi øver os i at lede opmærksomheden på det, der er – her og nu. Uanset om det er tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. Mindfulness kan – og skal heller ikke – fjerne sorgen, vreden, skuffelsen, glæden eller andre følelser men mindfulness kan bidrage til at barnet, den unge – du som forælder lærer at rumme de følelser, som fylder. Lærer at regulere sine følelser og lærer, at der er plads til alle følelser – når først man bliver mere tryg med dem. Måske oplever at have et sted, hvor det er ok blot at være sig. Igennem mindfulness kan man også lære at finde sit lære at finde sit eget safe space, sit indre fristed.
Mindfulness for børn, unge og forældre der lever i familier med kronisk lidelse kan endvidere bidrage med at give en oplevelse af mere robusthed, kontrol over egne følelser og velvære til den enkelte. Mindfulness kan således være en nænsom og (egen) kærlig vej til at blive set, også af sig selv.
”Slow breathing is like an anchor in the midst of an emotional storm: The anchor won’t make the storm go away, but it will hold you steady until it passes”
– Russ Harris
”Our sorrows and wounds are healed only when we touch them with compassion”
– Buddha
