Kronisk lidelse i familien og mindfulness

Hverdagen med en kronisk lidelse

At få diagnosticeret en kronisk lidelse vil for de fleste mennesker ændre tilværelsen radikalt. Måske er lidelsen kommet snigende, måske mere pludseligt. Uanset vil mange antageligt kunne relatere til, at der bliver tale om et liv -før og efter – diagnosen.

Når man får en kronisk lidelse, kan livet ændre sig på mange parametre; fysisk, mentalt, socialt og emotionelt. Reaktionen vil som oftest også være afhængig af, om det er et barn, en ung eller voksen, der får diagnosen. Men et er sikkert – det er ikke kun ’patienten’ i familien, der bliver ramt. Det gør alle de nærmeste pårørende i familien. Det vil sige, at hverdagen ikke bare ændrer sig for den, der har fået en diagnose men også for de nærmeste familiemedlemmer. Med en kronisk lidelse, kan der være ny hensyn at tage og begrænsninger som alle skal vænne sig til. Aktiviteter, samvær og ting man før tog for givet, er ikke længere givet. Hverken hvis du er forælder eller barn / søskende i familie, der lever med en kronisk lidelse. Det er ikke bare noget man som patient og familie skal vænne sig til – det kan også tage tid for venner at forstå og kan være svært at forklare.

I nogle tilfælde er man tvunget til at leve lidt anderledes. Tage højde for den kroniske lidelse som må prioriteres og nødig skal dominere hverdagen, men til tider alligevel kommer til det. Det handler derfor om at finde en balance og finder metoder, herunder mindfulness, der kan gøre det bare lidt lettere at leve med og favne de omstændigheder, der nu er en del af hverdagen.

“The flower that blooms in adversity, is the most rare and beautiful of them all”
– Fa Zhou, Mulan

[/vc_column_inner]
Mindfulness, et tiltrængt pusterum, når der er sygdom i familien

Mindfulness er et trygt rum for børn, unge og/eller forældre der lever i en familie med kronisk lidelse. Gennem mindfulness og mindful aktiviteter, der tilpasses alder, støtter jeg gennem et trygt rum, til blot at være. Med alt hvad man rummer. Det vil sige, at barnet/du ikke skal gøre noget på en bestemt måde, ikke tænke på en særlig måde – der er plads til alle følelser og tanker.

Vi øver os i at lede opmærksomheden på det, der er – her og nu. Uanset om det er tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. Mindfulness kan – og skal heller ikke – fjerne sorgen, vreden, skuffelsen, glæden eller andre følelser men mindfulness kan bidrage til at barnet, den unge – du som forælder lærer at rumme de følelser, som fylder. Lærer at regulere sine følelser og lærer, at der er plads til alle følelser – når først man bliver mere tryg med dem. Måske oplever at have et sted, hvor det er ok blot at være sig. Igennem mindfulness kan man også lære at finde sit lære at finde sit eget safe space, sit indre fristed.

Mindfulness for børn, unge og forældre der lever i familier med kronisk lidelse kan endvidere bidrage med at give en oplevelse af mere robusthed, kontrol over egne følelser og velvære til den enkelte. Mindfulness kan således være en nænsom og (egen) kærlig vej til at blive set, også af sig selv.

”Slow breathing is like an anchor in the midst of an emotional storm: The anchor won’t make the storm go away, but it will hold you steady until it passes”
– Russ Harris

”Our sorrows and wounds are healed only when we touch them with compassion”
 – Buddha

Når mor, far, søskende eller ægtefælle er syg

Børn og unge, der vokser op med en syg søskende eller forælder er i markant øget risiko for psykosocial belastning. Studier viser, at disse børn og unge er mere udsat for at udvikle emotionelle, psykiske og /eller somatiske gener sammenholdt med børn og unge i familier, der lever uden kroniske eller alvorlige lidelser. Stress, angst, depression, ondt i maven, ondt i hovedet eller diffuse smerter som kan være forårsaget af den kroniske lidelse i familien kan påvirke både koncentrationsevne, humør, overskud til social liv, skolegang og venskaber.

Når der er sygdom hos et barn i en søskendeflok – eller en forælder i familien  – vil der ofte gå mere opmærksomhed til den, der er syg. Ikke fordi forældrene ønsker, at det skal være sådan, men fordi omstændighederne omkring en kroniske lidelse eller udviklingsforstyrrelse kræver sit. Men fordi en diagnose kan indebære at der rettes rigtig meget opmærksomhed på den, der lever med den kroniske lidelse. Ingen synes det er spor sjovt, og det kan være en kæmpe mundfuld for alle parter. Derudover kan der være følelser som bekymring, sorg, vrede, samvittighed, bristede drømme – på egne, søskende, barnets og familiens. Samlet set kan det optage en hel del ressourcer og til tider meget mere, end man som søskende og forældre reelt set kan rumme.

Mindfulness kan derfor blive et betydningsfuldt anker for børn, der lever med en søskende eller en forældre, som har en kronisk lidelse. Det kan ikke fjerne smerten eller sorgen men mindfulness er en nænsom metode, hvorpå barnet langsomt kan begynde at mærke sig selv igen og forhåbentlig derved opnå mere mental og følelsesmæssig robusthed.

Hvordan foregår det
Skyggebørn

Skyggebørn

Et skyggebarn, er det barn (de børn) hvis behov, følelser og opmærksomhed må vige til fordel for den søskende, der lever med sygdom. Uanset om det er medfødt, fysisk, psykisk eller pludselig, alvorligt opstået sygdom.

Centralt er det, når man taler om skyggebørn, at det er den raske søskende, hvis behov, følelser og opmærksomhed, som må vige til fordel for det barn, der lever med en diagnose. Der sker en ændring og forskydning i familiedynamikken, dels da I som forældre reelt kan mangle overskud til begge børn, dels da skyggebarnet barn tilpasser sig, bl.a. for ikke at belaste jer som forældre, yderligere.

Man kan opleve et ’nemt’, ’stærkt ’og/eller ’tilpasset’ barn, som også udviser stort ansvar. Et skyggebarn kan imidlertid føle sig overset, vred, bekymret og fortvivlet. Et barn, der bærer på følelser, som det ikke ved, hvor skal placeres. Fordi det ønsker at skåne mor og far – og gerne vil sprede glæde hos sine syge søskende. Derfor kan skyggebørn leve med en følelsesmæssig påvirkning, som kan komme til udtryk gennem følgende fysiske symptomer:

  • Mave/tarm problemer
  • Ondt i hovedet
  • Problemer med at spise / nedsat appetitten
  • Svært ved at falde i søvn eller urolig søvn/ mareridt
  • Træthed og udmattelse
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Problemer med at mærke deres krop. Som kan være ’lukket ned’ for at overleve i hverdagen. Læs nedenfor om Dorsal Vagus

Som forældre kan man være på massivt overarbejde – alene i det at hænge sammen selv som forældre og par, med et barn der lever med diagnose, møder på sygehuse, behandlinger og til tider også kontakt med kommune og samtaler på jobbet. Det er frygtelig slidsomt.

For nogle børn kan hverdagen som skyggebarn således være en ensom tilværelse og en ’stille sorg, idet de selv må lære at navigere i hverdagen uden at være sikre på, at de altid kan blive mødt i deres behov. Ikke grundet manglende kærlighed eller uvilje men fordi mor og far kan være i knæ i perioder. Det kan resultere i, at nogle af disse børn udvikler en følelse af aldrig helt at være sig selv

Dorsal Vagus er en tilstand, der kan optræde, når et barn gentagne gange oplever ikke at blive mødt, hørt eller trøstet. Når der er en oplevelse af ikke at have nogen at række ud efter, når der er behov. Så bliver barnet passivt og følelsesmæssigt indesluttet

Et barn der ’ikke fylder’ – er ’tilpasset’ kan i det tilfælde have lukket af for sine følelser som beskyttelse da det er føler sig usynligt eller overvældet.

Hvordan kan mindfulness hjælpe dit barn;

Mindfulness for børn der lever med en søskende der er syg, kan i dette tilfælde være en enorm støtte. Idet mindfulness, yoga og sansetræning for barnet kan det fungere som støtte til:

  • at balancere nervesystemet
  • at genetablere kontakt til kroppen
  • at støtte barnet til at få en følelse af kontrol

I er altid hjertelig velkomne til at kontakte mig  – lige HER hvis I har spørgsmål, brug for lidt mere viden, eller ønske at booke en 20 min gratis uforpligtende samtale

Velkommen til Mindful Spirit, jeg glæder mig meget til at støtte dit barn / jeres familie i processen til mere følelsesmæssigt overskud og mental sundhed. 

Praktisk
Back To Top