Hvad er Mindfulness
Mindfulness er en praksis, hvor sindet trænes i at være fuldt til stede, i det nu der er, med en ikke-dømmende opmærksomhed på tanker og følelser.
Man kunne også sige, med en ikke – dømmende opmærksomhed på det, der sker lige nu, i din indre og ydre verden. Vores indre verden, er det, vi føler og fornemmer i vores krop. Vores ydre verden er det, vi oplever og fornemmer udenfor vores fysiske krop, gennem vores sanser.
Det vil sige det vi hører, ser, smager, dufter og fornemmer.
Et bærende element i mindfulness er accept, en anerkendelse af omstændighederne, som de er, lige nu. At vi prøver at slippe ønsket om at ændre vores situation eller livsomstændigheder, uanset hvordan de ser ud. At vi stopper med at drømme os tilbage til det, der var – eller
(håbefuldt) venter på, at tingene ændrer sig til det bedre, men altså øver os i at favne det, der er.