Mindful Parenting
Lige så stort, berigende og fyldt med kærlighed, hverdagen som forældre potentielt kan være, lige så udfordrende, konfliktfyldt, hektisk og bekymrende kan forældreskabet også være.
Som forældre kan vi blive sendt ud i alle afkroge af følelsesspektret, og måske endda komme i kontakt med følelser, vi aldrig tidligere har været i kontakt med og heller ikke aner, hvordan vi skal tackle.
Som forældre har de fleste nok prøvet at reagere i affekt. Stået i en situation, hvor følelserne overvældede dig, lammede din vanlige selvbeherskelse og overskyggede enhver form for fornuft. Pludselig hører du dig selv vrisse eller råbe af dit barn, som du ellers havde forsvoret aldrig skulle ske.
Mindful Parenting hjælper dig til at være med – og ikke blive overvældet af – dine følelser.
”The most precious gift we can offer others is our presence. When mindfulness embraces those we love, they will bloom like flowers”
Thich Nhat Hahn
Jon Kabat-Zinn har defineret Mindful Parenting som en måde, hvorpå man i sit forældreskab er særlig bevidst, nærværende og ikke – dømmende.
Når du praktiserer mindfulness og Mindful Parenting, udvikler du opmærksomhed på egen adfærd og følelser og lærer at regulere dem. Det er helt essentielt, at vi selv har en praksis, hvis vi skal være gode rollemodeller for vores børn, og skal støtte dem i regulering af deres adfærd og følelser .
Mindful Parenting indebærer at lytte. Nærværende. Uden behov for at tilføje egne historier, afbryde eller korrigere – men give dit barn tid og ro til at tale og fortælle. Også selvom du er uenig.
Endelig er et helt væsentligt element og måske til tider sværeste i Mindful Parenting, at man som forældre ikke råber af, kritiserer, er impulsiv eller udviser pludselige voldsomme reaktioner overfor sit barn, når det går hedest får sig og man føler sig mest udfordret.
Vi er blot mennesker og det vil formentlig ske, at du alligevel til tider kommer til at reagere følelsesmæssigt, impulsivt eller er fraværende i kontakten med dit barn, men da vil du møde dig selv med medfølelse, acceptere det og lede opmærksomheden tilbage til det nu, der er. Som også er en central praksis i mindfulness.
Mindful Parenting er i virkeligheden ikke så meget en systematisk tilgang til forældreskabet, som det er en indstilling til livet og en nænsom vejviser til en mere rolig, egenkærlig og nærværende relation til både os selv og vores barn.
”Stepping out of the busyness, stopping our endless pursuit of getting somewhere else, is perhaps the most beautiful offering we can make to out spirit”
Tara Brach
Mindfulness; for at kunne være nærværende med vores barn, må vi øve os i at være nærværende i eget selskab. At være opmærksom på egne tanker og følelser og hvilke faktorer i hverdagen, der stresser. Er vi er udmattede og stressede, er vi ikke tilgængelige for vores børn
Nærvær; du har din opmærksomhed, på situationen her og nu
Taknemmelighed; fokus på hvad der er rigtigt frem for at fejlfinde og korrigere
”JEG KAN”; med empati, nærvær og guidance støttes dit barn til selv at finde en løsning på de problemer, det står overfor. I stedet for, at du som forældre træder til og (for)klarer det
Empati og medfølelse; for dig selv og dit barn i forståelsen af egne følelser
”Paying attention is the most basic and profound expression of love”
Tara Brach
- Du bliver mere opmærksom på, hvad du tænker og føler, og bliver bedre til at regulere egne følelser
- Du bliver mere opmærksom på dit barns behov, tanker og følelser
- Du bliver mindre kritisk – overfor dig selv, dit barn og dine omgivelser
- Du bliver bedre til at undgå impulsive reaktioner, pludselige trusler om konsekvens (”så kan du aldrig mere….” ) pludselige ændringer af regler ( ”så er der ingen fredagsslik i morgen”) som kan opleves både forvirrende og utrygt for barnet
- Du vil opleve at forholdet til både dig selv og dit barn bliver tættere
- At du ikke længere vil reagere med vrede, irritation eller udmattelse.
- At du ikke længere kan blive utålmodig
- At du pludselig strutter af evig overskud
- At du skal undertrykke dine følelser
- At du skal være den perfekte forælder, det findes vist i øvrigt ikke J
Det betyder til gengæld, at du bliver mere opmærksom på dine følelser og reaktionsmønstre, men at du i mindre grad reagerer. Du kan dermed bedre forholde dig roligt og nærværende i kontakten med dit barn, uanset hvilke følelser det er i kontakt med.
- Åndedrætsøvelser
- Opmærksomhed på egne følelser og hverdagssituationer, der stresser
- Opmærksomhed på hvornår du oplever dig følelsesmæssig tilgængelig og hvornår du måske ikke er det – i forhold til dit barns behov, og reaktioner
- Accept af følelser
- Empati og medfølelse
- Kreativ problemløsning
- Næring til dig. Dit rum
- Taknemmelighed